dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
DSB med lille passagervækst i tredje kvartal
Flere valgte i tredje kvartal at tage toget sammenlignet med samme periode sidste år, viser tal fra DSB. (Arkiv).
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

DSB med lille passagervækst i tredje kvartal

Antallet af rejser med DSB i tredje kvartal steg med 3 procent i forhold til samme periode sidste år.  
16. NOV 2023 12.37

DSB fortsatte de gode takter med et stigende antal rejsende i tredje kvartal i år. I alt blev der foretaget 39,9 millioner rejser svarende til en vækst på tre procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser det netop offentliggjorte kvartalsregnskab.

Lægger man årets første ni måneder sammen, er der endda tale om en vækst på 10 procent sammenlignet med de første ni måneder af 2022.

Det er særligt S-togene og regionaltrafikken på Sjælland, der driver passagervæksten. S-togene udmærker sig også hvad angår punktlighed, som har været historisk høj i år som en konsekvens af et nyt digitalt signalsystem.

Til gengæld har fjern- og regionaltrafikken været ramt af de mange og omfattende sporarbejder, der har været gennemført hen over sommeren.

Tredje kvartal kastede et overskud på 52 mio. kr. før skat af sig, og hen over årets første tre kvartaler har DSB oparbejdet et plus på 427 mio kr.

En del af overskuddet skyldes en ekstraordinær erstatning på 200 mio. kr., som er bogført i første kvartal, mens højere energipriser omvendt har belastet regnskabet med 80 mio. kr. ekstra i forhold til sidste år.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.