E-bøger - nye muligheder eller forspildte chancer?

Det har givet genlyd i biblioteks- og forlagsverdenen, at de to største danske forlag, Gyldendal og L&R, overraskende har trukket sig fra eReolen, det samarbejde forlagene i fællesskab har med folkebibliotekerne om distribution af e-bøger på biblioteksvilkår.

Om det er led i en overordnet plan om at opbygge en selvstændig model for distribution af e-bøger, eller om det er et bevidst opgør med et biblioteksvæsen, som nogle i den branche stadig ser som en konkurrent, står ikke klart, men ærgerligt er det. Ikke kun for forfatterne, bogbrancen og bibliotekerne, men for samfundet. Udviklingen af et digitalt bogmarked indenfor et så snævert sprogområde som det danske kommer ikke af sig selv, men det er stadig afgørende for, om vi kan høste frugterne af den udvikling, der er i gang på videns- og informationsområdet.

De to forlag, der har trukket sig, står for halvdelen af titlerne på eReolen, men at der bliver tomt på hylderne, er ikke det største problem. Det er derimod, at borgerne kommer til at mangle det redskab, der kan give et overblik over, hvad der samlet findes om et emne. Ikke som i dag på titelniveau, men helt ind i den enkelte tekst. At der bliver behov for adgang til den samlede tekst på flere måder og niveauer er umiddelbart indlysende og, at flere af disse adgange bedst etableres i et samarbejde mellem det offentlige og rettighedshavere/udgivere er ligeledes uomgængeligt.

I hvert fald hvis rettighedshavernes legale ønske om økonomisk kompensation og udgivernes ønske om ordentlige vilkår skal forenes med samfundets behov for, at det potentiale den digitale udvikling bærer bliver udnyttet fuldt ud. Det er der ikke noget nyt i. Rollen som stabiliserende og støttende (men ikke styrende!) for produktionen af bøger på dansk, har altid været et biprodukt af et veludviklet biblioteksvæsen. Også i den analoge verden.

Den rige onkel kradser på baglommen
Bruddet mellem forlag og biblioteksverden sker efter lange forhandlinger, hvor flere forskellige modeller har været bragt i spil. At de netop bryder sammen på det tidspunkt hvor den rige onkel - som bibliotekerne med deres samlede indkøbsvolumen på omkring ½ milliard vel nok kan kaldes - netop er begyndt at kradse lidt på baglommen synes underligt, og det tyder på, at parterne ikke helt har forstået hinandens behov og samarbejdets muligheder.

Forlagene bør indse, at succes for den digitale bog afhænger af tilgængelighed og benyttelse på flere niveauer. Adgangen skal række fra kig i store mængder af korte tekstfragmenter til helt traditionelle lån og køb af hele titler. Det afgørende er, at hele tekstmængden bliver tilgængelig på den ene eller den anden måde. Vandtætte skotter og opdelinger mellem forskellige leverandørers beholdning fulgt op af krav om, at den enkelte bruger betaler for selv det mest overfladiske kig, begrænser nytten af den samlede digitale tekstmængde.

I den digitale verden vil det være afgørende vigtigt, at kunne samle informationer og vidensstumper fra mange forskellige kilder fra forskellige producenter. Det kræver overblik og et system til registrering af benyttelsen, knyttet sammen med forskellige former for betaling. Den logistik kan bibliotekerne levere, og de kan til og med samtidigt tilbyde nye forretningsmodeller og yde værn mod illegal kopiering.

Erkend, at det haster
Bibliotekerne og ikke mindst de centrale aktører på statsligt plan må til gengæld erkende, at det haster. Der er ikke tid til at tøve med at åbne for den digitale forfatters adgang til bibliotekspenge, og heller ikke råd til fredsommeligt at pusle videre med udviklingen af den statslige overbygning på de kommunale bibliotekers analoge samlinger. De kommunale biblioteker har vist vilje til at bakke udviklingen op, også i en periode med stram økonomi. Hvis momentum skal fastholdes, skal de midler, der i dag bruges til at sikre et ensartet bibliotekstilbudtilbud overalt i landet, hutigst muligt flyttes til e-bøger, så de kan gøre et samarbejde mere attraktivt for producenterne.

Konsekvenserne af et sammenbrud i samarbejdet mellem producenter og biblioteker er betydelige og uoverskuelige. Til gengæld er fordelene ved en samlet national tjeneste på området tilsvarende lokkende. Den vil sikre forlagene et solidt fodfæste på et marked, der er ved at blive globalt, samtidig med at den vil give bibliotekerne tidssvarende muligheder for at opfylde deres forpligtelse til at 'fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet', som loven foreskriver.

Derfor må må alle midler tages i brug for at få parterne tilbage til forhandlingsbordet. Tvang burde ikke være nødvendig. En fornyet granskning af mulighederne bør få udgiverne til at indse hvilke økonomiske muligheder et samarbejde indebærer og bibliotekerne til at erkende, at der kan tilbydes en ordentlig økonomi, hvis blot der omprioriteres. Ikke kun lokalt, men også nationalt.


Biblioteks- og borgerservicechef i Skanderborg Kommune, Jørgen Bartholdy