Ekstern granskning skal afdække milliardskred i byggeri af supersygehus

KORT NYT
4. MAJ 2026 9.37

HOVEDSTADEN: Regningen til det kommende supersygehus Hillerød står til at løbe op i over 11 milliarder kroner – en overskridelse på over 100 procent i forhold til det oprindelige budget. Nu skal der laves en ekstern granskning af, hvordan det kunne gå så galt med udgifterne til byggeriet, skriver Berlingske.

Meldingen kommer ifølge avisen, efter at forretningsudvalget i Region Hovedstaden på foranledning af flere kritiske partier har besluttet at skrotte den hidtidige finansieringsmodel, så der skal lægges en ny model frem for, hvordan en lån på cirka tre milliarder kroner til byggeriet skal finansieres. Og den eksterne granskning kan der meget vel være behov for, da det nye lån også kan påvirke ventelisterne på Sjælland.

Regionrådsformand i Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) siger ifølge avisen, at det nye lån meget vel kan få konsekvenser for såkaldte ventelisteprojekter. "Vi har haft en robust økonomi i Region Hovedstaden, hvor vi løbende har kunnet sætte penge af til afvikling af ventelister. Men det kan blive rigtigt svært fremover. Det vil ikke være realistisk at finde penge til yderligere tiltag, når der er et lån, der skal finansieres", siger Lars Gaardhøj.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/ekstern-granskning-skal-afdaekke-milliardskred-i-byggeri-af-supersygehus

GDPR