SJÆLLAND: - Det er en møgirriterende sag.
Så klar er reaktionen fra regionsrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk (V) oven på de seneste dages sigtelser om bestikkelse af to tidligere it-medarbejdere i perioden fra 2007 til 2015. Det skriver Dabgbladet Ringsted.
Det er første gang siden sigtelserne blev offentliggjort tirsdag, at regionsrådsformanden kommenterer sagen.
Jens Stenbæk har kun ros til ledelsen i Koncern IT i Region Sjælland for, at de omgående gik til politiet og samarbejdede fuldt ud, da de blev bekendt med mistanken.
- Men det har selvfølgelig været et hårdt slag for holdånden i vores it-afdeling. Men indtil videre har ledelsen håndteret hele sagen utrolig godt, siger Jens Stenbæk.
Regionsrådsformanden fortæller, at et enigt regionsråd afventer politiets efterforskning, før man drager nogle konklusioner.
- Vi skal vide meget præcist, hvad der er er sket, før vi kan tale om det, og hvad vi kan lære og gøre ud fra sagen, siger han.
Bestikkelsessagen begyndte at rulle tirsdag den 9. juni. Fra morgenstunden ransagede politiet 17 adresser og anholdt 13 personer. Af dem blev seks personer med forbindelser til Region Sjælland og Rigspolitiet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet tidligt onsdag morgen.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.