
ESBJERG: Flere kommuner og regioner har allerede øget fokusset på, at møbler, der er outdatede et sted, sagtens kan være til gavn andre steder. Nu følger Esbjerg Kommune også i de fodspor og øger fokusset på at genbruge møbler.
Kommunen har således vedtaget en ny møbelstrategi, som skal sikre, at medarbejderne genanvender gamle kontormøbler i endnu højere grad end i dag på tværs af forvaltninger. Derudover skal strategien også sikre, at der fremover så vidt muligt kun købes klima- og bæredygtige møbler, når det er nødvendigt at købe nye møbler, oplyser kommunen.
- Der købes mange møbler i kommunen hvert år til alle afdelinger og institutioner, så det er et område, hvor vi virkelig kan sætte ind og skåne miljøet ved at genbruge de møbler, der bliver tilovers et andet sted i kommunen, fortæller Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb i Esbjerg.
Kommunen håber, at den nye møbelstrategi kan være med til at realisere kommunens ambitioner om at blive CO2-neutral inden 2030.
Brugtmøbel-portal
For gøre det lettere at få et overblik over, hvilke møbler der er tilovers andre steder i kommunen, bliver der oprettet en brugtmøbel-portal på kommunens intranet. Her kan alle afdelinger og institutioner slå annoncer op med møbler, der kan genbruges eller videresælges.
- Det bliver en ’bytte-bytte-købmand’ portal internt i kommunen, hvormed vi forlænger møblernes levetid. Det er langt bedre, end at vi altid skal ud og købe nyt og bare smider de gamle brugte møbler ud, siger Stine Mikkelsen.
Lignende ordninger for genbrug har bl.a. Vejle Kommune og Region Hovedstaden og Syddanmark også taget i brug tidligere.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.