
I sidste uge brugte en dommer ved Retten i Nykøbing Falster over 13 timer på at beslutte, at seks mænd skal varetægtsfængsles i en omfattende sag om påstået bestikkelse.
På trods af den lange behandlingstid var afgørelsen imidlertid forkert, mener de sigtede, der på stedet kærede fængslingen til Østre Landsret.
Her har tre landsdommere nu vurderet, at sagen er så kompleks, at der skal et egentligt retsmøde til for at afgøre mændenes skæbne.
- Det er besluttet, at spørgsmålet om varetægtsfængsling skal behandles mundtligt, oplyser retten til Ritzau.
En mundtlig forhandling er nødvendig
Typisk deltager anklagere og forsvarere ikke i landsrettens behandling af sager om varetægtsfængslinger, men i dette tilfælde er der tilsyneladende behov for en såkaldt mundtlig forhandling om spørgsmålet.
- Det er vurderet, at det er den mest forsvarlige måde at gøre det på - blandt andet set i lyset af, at alle forsvarsadvokaterne har bedt om det, lyder det fra retten.
Der er endnu ikke sat en dato på Østre Landsrets behandling af sagen. En mundtlig forhandling kræver af gode grunde mere planlægning, da sagens parter skal deltage.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.