ODSHERRED / LÆSØ: Fem af de syv kommuner, som tidligere ikke fulgte KL's anbefalinger om kommunale Facebooksider, har nu lukket indbakke-funktionen på Facebook. To kommuner, Læsø og Odsherred, har dog stadig indbakker på trods af kritik.
Odsherred har valgt at fortsætte med at have en indbakke, som borgere kan skrive til. Sekretariatschef Thure Jørgensen vurderer nemlig ikke, at der er noget problem med en indbakke, eller at borgere bruger den til henvendelser med personfølsomt indhold.
- Det er en del af at bruge Facebook - helt generelt, og næppe en overraskelse for nogen, at Facebook indsamler oplysninger, siger han til Sjællandske.
Det er dog stik imod dataetisk rådgiver Pernille Tranberg vurdering. Hun bakkes også op af Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning på Københanvs Universitet. Det fortalte de til dknyt tidligere på måneden. De pointerede, at det er et problem, at kommuner bruger funktionen, når de ikke har en gyldig databehandleraftale. KL er lige nu i gang med en dialog og afventer en drøftelse fra Datatilsynet og Justitsministeriet. Thure Jørgensen oplyser desuden til Sjællandske, at komunen på den baggrund vil se tiden an.
De eneste to
Dermed er Læsø og Odsherred de eneste kommuner med åbne indbakker ud af de i alt 93 kommuner, der har en Facebookside. På Norddjurs' Facebookside havde borgere indtil for nyligt også mulighed for at bruge indbakken.
Forvaltningen havde nemlig tidligere valgt, at det var nok blot at advare borgere mod at sende personoplysninger og desuden skrive på deres Facebookside, at de ikke sagsbehandler over Facebook. De har nu valgt at lukke indbakken.
KL anbefalede i september sidste år alle kommuner at lukke for funktionen, da kommunerne risikerer ikke at overholde kravet om en gyldig databehandleraftale, hvis de har åbne indbakker, hvor persondata potentielt kan strømme ind.
De to eksperter vurderede desuden, at det ikke er nok, at de syv kommuner bruger indbakken og blot skriver, at de ikke sagsbehandler over Facebook, og at borgere skal undlade at sende personoplysninger i beskederne, ligesom Odsherred indtil videre fortsætter med at gøre.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Læsø.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.