DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Fire forsyninger fælles om nye digitale værktøjer

KORT NYT23. AUG 2018 12.53

Landinspektørfirmaet LE34 har netop vundet et udbud om at levere fremtidssikrede digitale værktøjer til fire store sjællandske forsyningsselskaber – Odsherred Forsyning, Kalundborg Forsyning, Faxe Forsyning og Ringsted Forsyning. Udbuddet er foregået i en fælles udbudsproces, mellem de fire selskaber under navnet KCS, KompetenceCenter Sjælland ApS.

LE34 fremhæver, at forsyningerne længe har været henvist til 'et kludetæppe af engelsksprogede it-systemer, der er knopskudt fra andre brancher. Tunge systemer, som kun få superbrugere kan håndtere' og nu kan få enklere systemer på dansk.

Derudover kan løsningen bruges af alle i forsyningen i stedet for kun af få specialister. Og med de nye værktøjer kan medarbejderne i kundecentret i fremtiden levere en mere præcis information – fordi de selv får adgang til at slå op og få overblik over situationen i stedet for at skulle have fat på en kollega fra en anden afdeling - f.eks. under ledningsbrud og forureningssituationer.

ka