
Fjernvarme Fyn har siden maj været uden fast administrende direktør, men den tid er snart slut nu. Selskabet har nemlig præsenteret sin nye direktør i form af Louise Saabye Høst, som tiltræder den 6. december 2023.
Louise Saabye Høst kommer fra en stilling som direktør hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Og gennem mange års erfaring med både topledelse og som bestyrelsesmedlem hos blandt andet Energinet, har hun allerede et godt kendskab til energisektoren.
- Jeg ser frem til det nye samarbejde. Louise har stor og værdifuld erfaring med samfundskritisk infrastruktur og med at håndtere store og komplekse processer, der kendetegner en virksomhed som Fjernvarme Fyn. Vi står midt i en spændende tid, hvor kundegrundlaget vokser markant. Samtidig er vi godt i gang med omstillingen til fremtidens bæredygtige samfund, hvor fjernvarmen får en helt central rolle, siger bestyrelsesformand i Fjernvarme Fyn, Mads Søndergaard Thomsen, om nyansættelsen.
Fjernvarme Fyn og den forhenværende direktør Jan Strømvig stoppede samarbejdet i maj, efter at han havde været sygemeldt siden slutningen af marts. Han blev sygemeldt efter hård kritik som følge af en historie fra Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn, som fortalte at Fjernvarme Fyn, som er 97 pct. af ejet af Odense Kommune, har været ramt af flere sager om social dumping i forbindelse med opførelsen af en 800 mio. kr. dyr biokedel, der skal bidrage til den grønne omstilling og udfasning af kul.
Siden marts og frem til l Louise Saabye Høst tiltræder har Kim Wither været indsat som konstitueret administrerende direktør. Han vil også fremover få en fremtrædende rolle hos Fjernvarme Fyn.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.