dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Måske bør kommunerne tage pleje- og omsorgsområdet ud af hele udliciterings-møllen, foreslår FOA's afdelingsformand i Kolding (foto: Polfoto).

FOA-formand: Drop udlicitering af pleje og omsorg

Pleje og omsorg bør ikke være en service, der skal konkurreres om og profiteres af, mener FOA-formand

KOLDING: Pleje- og omsorg skal man ikke tjene på.

Sådan lyder det fra FOA's afdelingsformand i Kolding, Birthe Valentin Nielsen, i debatten om udlicitering af pleje- og omsorgsområdet. En debat, der har fået nyt liv, efter Kolding Kommune - ud fra et rent prisudbud - for nyligt valgte firmaet Attendo til fremover at stå for en stor del af kommunens pleje- og omsorgsservice.

Det dansk-svenske firma vandt med en pris, der lød 25 pct. lavere end konkurrenternes bud. Efterfølgende er Kolding-firmaet Kære Pleje gået konkurs, ligesom også Caregruppen ApS har måtte dreje nøglen om i konkurrencen om kommunale opgaver. Det har fået flere venstrefløjs-politikere i Kolding Byråd til at ytre, at området slet ikke bør udliciteres.

En melding, som bakker Birthe Valentin Nielsen op om.
- Man kan diskutere, om den personlige pleje og omsorg overhovedet er noget, som skal være genstand for udlicitering. Om noget, der berører så mange mennesker, som er så personligt og så følsomt er noget, man skal konkurrere på?

Konkurrence fjerne fokus på helheden
FOA-formanden pointerer, at hun har tillid til Attendo og deres arbejdsforhold over for FOA's medlemmer,

Men i selve den generelt debat om udlicitering på sundhedsområdet, mener hun, at området over lang tid er blevet trimmet. Det har ført til, at borgere bliver visiteret nøgternt til de enkelte ydelser, men har taget fokusset væk fra helheden i omsorgsplejen.

I stedet bør politikere og borgere gøre op med, hvad omsorgen og plejen egentlig skal vurderes ud fra.

- Nu har man bedt det offentlige om at spare og effektivisere i rigtig, rigtig mange år i en grad, som jeg ikke tror, nogen private virksomheder kender til. Måske skulle vi i stedet drøfte, hvad vi vil have af pleje og omsorg og ikke frem for alt, hvad det må koste. Vi skal nok til at se mere på kvaliteten og sige: Skal det være et område, nogen skal profitere af? siger Birthe Valentin Nielsen.

Opgør med meningen bag udbud
Hos KL ser man mange forskellige udbuds-kriterier fra kommunerne og forskellige i Frit-valgs-priserne. Og flere kommuner sparer også på at sende den borgernære service i udbud. Men det er vigtigt, at kommunerne gør op med, hvad de præcis ønsker af få ud af en udlicitering, mener chef for offentligt-privat samarbejde i KL, Rikke Thorlund Haahr.

- Lavere timepriser er én ting, men man bør også overveje, hvordan man sikrer en vis stabilitet blandt leverandørerne og fokus på udviklingen af kvaliteten. Mange stedet har man udbud til én særlig pris og valgt leverandører derud fra. Men måske skal man vælge nogle andre modeller for udbuddet - fx lade de to bedste og billigste leverandører få opgaven, så der ikke er helt så stort pres på priskonkurrencen.

Rikke Thorlund Haahr påpeger, at hvis kommunerne følger bl.a. regeringens optakt til yderligere udliciteringer, bør lokalpolitikere og forvaltninger også forberede sig på, at ikke alt går godt.

- Hvis det er noget, man vil rent politisk, skal man nok også tænkte det som et udviklingsprojekt. Markedet er på mange områder ikke modent til yderligere udlicitering, så man skal være forberedt på, at det kan tage tid, og ting skal afprøves hen ad vejen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/foa-formand-drop-udlicitering-af-pleje-og-omsorg

GDPR