KØBENHAVN: Om få år kan Københavns Havn tilbyde landstrøm til de store krydstogtsskibe, der ligger til kaj. Landstrømsanlægget til krydstogtskibe i Københavns Havn etableres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og Copenhagen Malmö Port (CMP), hvor By & Havn er bygherre på anlægget.
Tidligere på året blev et igangværende udbud på landsstrøm annulleret, da de indkomne tilbud oversteg budgettet væsentligt. By & Havn har kigget udbudsbetingelserne og projektet igennem og fastholder, at der kan stå et landstrømsanlæg med to tilslutninger klar i slutningen af 2024, så det kan tages i brug ved krydstogtsæsonen i foråret 2025.
- Vi har sammensat en ny proces for, hvordan vi får etableret flere landstrømsanlæg i København, og justeret udbuddet til efter en god dialog med markedet og de tidligere bydere. Nu ser vi frem til at sætte processen i gang, så vi efter planen kan tilbyde landstrøm til krydstogtskibene fra krydstogtsæsonen 2025, siger Hans Vasehus, Havnebygmester og anlægschef i By & Havn, i en pressemeddelelse.
Koster 300-350 mio. kr.
Ændringerne knytter sig i særdeleshed til udbudsstrategien for etableringen af anlægget og tilslutningspunktet for den overordnede elforsyning til landstrømsanlægget.
Udbuddet opdeles i flere dele, således at der nu gennemføres et udbud, som alene omfatter con-verter, CMS (krankøretøjer på kaj) samt øvrige teknik og el-komponenter. De øvrige anlægsarbejder (primært fundament til converter) udføres i separat entreprise. Der indgik tidligere en bygning til converter og servicefaciliteter mv. Dette element er nu taget helt ud af projektet. Derudover samles alle arbejder vedr. kabelføring i et særskilt udbud
Den tilpassede plan betyder, at landstrømsanlæggene bliver etableret i etaper. Første etape vil stå færdig i slutningen af 2024. I foråret 2025 vil man således kunne tilslutte sig et landstrømsanlæg ved Langelinie og et ved Oceankaj. I første omgang vil man kunne forsyne et skib på Langelinie og et skib ved Oceankaj. Anlægget udbygges til fem tilslutningspunkter i 2028.
By & Havn vurderer med rådgiveres hjælp og på baggrund af tilbagemeldingerne fra markedet, at det samlede tilpassede projektet kan gennemføres inden for en samlet økonomisk ramme i størrelsesordenen 300-350 mio.kr.
By & Havn igangsætter i maj og juni de ovennævnte tilpassede udbud vedr. etablering af converter, kraner og kabelføring. Udbuddene forventes afsluttet efter sommerferien 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.