
Enhedslistens forslag skal 1. behandles i Folketinget d. 11. februar 2016. Ifølge forslagsstillerne skal det midlertidige stop for privatisering af ældreplejen gælde, indtil kommunernes praksis og den gældende lovgivning er evalueret af Folketinget og der er indført nye regler, som kan sikre trygheden for vore ældre medborgere, medarbejderne og kommunernes økonomi.
Ifølge en af forslagsstillerne, Finn Sørensen, ældreordfører for Enhedslisten, er håbet med forslagt, at der bliver skabt debat om problematikken, og at Folketinget forstår, at hovedproblemet er, at man tvinger kommunerne til privatisering med fritvalgsordningen.
- Vi kan jo se med disse mange konkurser i ældreplejen, at det i den sidste ende bliver dyrere for kommuner og samfund, da konkurserne påfører en masse ekstraudgifter. Det vil vi gerne gøre noget ved, siger Finn Sørensen.
Konsekvenser for alle parter
I bemærkningerne til forslaget, oplister EL de mange konsekvenser af konkurserne for borgerne, kommunerne og de ansatte, bl.a andet refereres til en analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) af godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet, der viser, at en stigning i den private markedsandel medfører en stigning i de kommunale timepriser. Jo større en andel af modtagerne af praktisk hjælp, der vælger en privat leverandør, jo større er de kommunale omkostninger ved at levere den tilsvarende ydelse.
Desuden påpeger EL, at det det høje antal konkurser i ældreplejen ifølge FOA skyldes, at det er svært at lave reel profit på ældrepleje, hvilket fører til, at de private selskaber laver urealistisk lave tilbud til kommunerne, hvorefter de efterfølgende ikke kan få det til at løbe rundt og derfor går konkurs.
Midlertidigt stop er nødvendigt
- Derfor synes, at konklusionen er, at et midlertidigt stop nødvendigt, siger Finn Sørensen, og henviser til bemærkningerne til forslaget:
’De mange konkurser har vakt stor debat i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer. Ministeren har lovet at se på problemet i forbindelse med evaluering af loven om frit valg i ældreplejen.
Dansk Industri og Dansk Erhverv har taget initiativ til møde med Ældresagen, FOA m. fl. for at finde frem til fælles anbefalinger til virksomheder og kommuner.
Det har imidlertid ikke fået konkurserne til at stoppe med alle de gener for de ældre og yderligere omkostninger for kommunerne, som dette medfører. Enhedslisten foreslår derfor et midlertidigt stop for al privatisering af ældrepleje, indtil problemet er grundigt belyst og Folketinget har besluttet eventuelle lovændringer og retningslinjer, som kan løse problemet.’
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.