
FREDENSBORG: I september valgte Fredensborg Kommune C. F. Møller Architects til opgaven som totalrådgiver for det stort anlagte projekt Generationernes Hus, der skal ligge centralt i Nivå.
Den nye bygning, der kommer til at omfatte en ny skole med idrætshal og SFO, en svømmehal, et plejecenter og renovering og udvidelse af bibliotek/kulturhus, bliver dog ikke den eneste nytækning, der bliver i Nivås centrum. Således har kommunen netop afgjort, at landskabsarkitekterne Sla sammen med Niras skal designe nye fælles byrum, grønne områder og veje i hele Nivå Bymidte. Det Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.
- For byrådet er det helt afgørende, at Fremtidens Nivå Bymidte indbyder til liv, leg og hygge. Her skal kort sagt være trygt og rart at være – døgnet rundt, året rundt. Det er ikke en nem opgave at løse, men vi tror Sla kan skabe de rigtige rammer for bylivet med deres vision for byen og deres erfaring fra andre projekter, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).
For at sikre en levende bymidte med mangfoldige bylivsmuligheder, vil Sla og Niras udvikle alle byrum ud fra visionen i den strategiske helhedsplan for bymidten. Helhedsplanen blev vedtaget af byrådet i 2020 og udviklet i tæt samarbejde med de øvrige aktører i bymidten. Alle står de nu bag valget af Sla som totalrådgiver for den fælles infrastruktur og helhed i midtbyen.
- Vores vision er at gøre den nedslidte bymidte til et trygt og levende sted med stærkt socialt fællesskab og et attraktivt miljø omkring de kommende erhvervsdrivende. Vi vil blandt andet løse dette med en oplevelsesrig, ny bynatur inspireret af lergravssøerne, de frodige ådale og den dynamiske kystlinje, der omgiver Nivå, siger Mette Skjold, partner og CEO i Sla.
Projektet forventes at være fuldt realiseret i 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.