DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Furesø ser frem til bedre fejlretning efter gadelys-udbud

KORT NYT2. OKT 2018 12.39

FURESØ: Vejbelysningsfirmaet Citelum har vundet et EU-udbud på drift og vedligeholdelse af vejbelysningen i Furesø Kommune de næste fire år med mulighed for en etårig forlængelse ad to omgange, oplyser komunen.

Den forrige kontrakt blev opsagt, fordi driftleverandøren ikke fik repareret fejl og mangler, så der har manglet lys i rigtig mange lamper. Kontrakten er nu endeligt ophørt, og forvaltningen har fået mulighed for at få rettet så mange fejl som muligt frem til den 1. oktober, hvor Citelum tager over.  

Citelum beskæftiger sig med vejbelysning, trafiksignaler og en lang række smart city-installationer. Fra adressen i Hvidovre driver firmaet vejbelysningen i en række store kommuner som København, Frederiksberg, Hillerød og Albertslund.

ka