MIDDELFART: En femte fynsk kommune viser sig nu at have en forbindelse til den sag om blandt andet udbud af kurser, som i forvejen har tråde til både Nordfyn, Odense, Kerteminde og Assens kommuner. Den hidtidige personkreds bestående af blandt andet to søstre og den enes mand er dermed udvidet med en privat ven, som udgør det middelfartske element.
Vennen i Middelfart Kommune er institutionsleder, og han udlånte institutionens sommerhus gratis til den ene søster i (dengang) Nordfyns Kommune som tak for, at hun havde hjulpet ham med at komme gratis på kursus hos den anden søster i Odense Kommune. 'Træls' mener familie- og forebyggelseschef Jørn Nielsen i Middelfart, men han afviser overfor TV2 Fyn, at det skulle give anledning til en mistanke om vennetjenester.
Ifølge lektor i strafferet Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet er arrangementet mest belastende for de to søstre. 'De er nødt til at forklare lidt om, hvordan det kan lade sig gøre, at Nordfyns Kommune gratis låner et sommerhus i Middelfart Kommune, hvorefter Middelfart Kommune gratis kan komme på kurser i Odense Kommune', siger han til TV2 Fyn.
mk
Læs hele historien hos TV2 Fyn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.