
KOLDING: Tour de France-starten i Danmark 2021 repræsenterer den hidtil største kommunale investering i en sportsbegivenhed på dansk jord. Fem start-/målbyer bidrager med i omegnen af 55 mio. kr. til begivenheden, men også kommuner, som lægger asfalt til Tour-feltet på gennemfart, kommer til at betale for fornøjelsen.
I Kolding skal økonomiudvalget i denne uge tage stilling til en samlet investering på 600.000 kr. for at få Tour de France-ruten den 4. juli til at krydse igennem kommunen på vej fra Vejle til Sønderborg.
Beløbet er fundet efter forhandling med den danske Tour-komite, Grand Depart Copenhagen. I samarbejdsaftalen med løbsarrangørerne i Danmark forpligter Kolding Kommune sig til at lave aktiviteter, lokal markedsføring, stille mindst 200 frivillige til rådighed og sørge for en masse praktiske ting.
Moralsk forpligtelse
Borgmester Jørn Pedersen (V) finder beløbet rimeligt i forhold til Koldings involvering, selvom Kolding i prinicippet kunne undslå sig i nogenlunde forvisning om, at løbet alligevel ville skære igennem kommunen.
- Nu kan man faktisk godt lægge ruten udenom Kolding. Men rent moralsk synes jeg ikke, vi kan tillade os at sige nej. Vi bidrager jo ikke nær så meget som start- og målbyerne, siger Jørn Pedersen til JyskeVestkysten.
Vejle og Sønderborg betaler til sammenligning mellem fem og ti mio. kr. plus det løse som henholsvis start- og målby.
Grand Depart Copenhagens direktør Alex Pedersen lægger sammen med Post Nord Danmark Rundt-direktør Jesper Worre ruterne på de tre danske etaper, og i den forbindelse forhandles der med andre gennemkørselskommuner end Kolding, som skal bidrage med med hjælp og penge, hvis Tour-feltet skal sno sig forbi.
I Jylland er det udover Kolding Haderslev og Aabenraa, mens der på Sjælland er adskillige kommuner i spil, når anden etape bevæger sig fra Roskilde til Nyborg og passerer gennem Ringsted, Sorø, Slagelse og Korsør.
Også regionerne - Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark - bidrager med millionbeløb til Tourbudgettet, som samlet når et stykke over 80 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.