
GLADSAXE: Gladsaxe Kommune har et grønt fokus, bl.a. var kommunen i 2018 den første kommune i Norden, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Den beslutning har sat et grønt fokus bl.a. på kommunens bilpark.
Senest har det tværkommunale akutteam, hvorfra akutsygeplejerskerne kører ud og behandler borgere i Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal skiftet dieselbiler ud med elalternativer.
Arbejdspladsen er den seneste i Gladsaxe Kommune, som har sagt farvel til diesel- og benzinbiler, og fremadrettet kommer endnu flere til at følge trop.
En ny aftale med virksomheden LeasePlan betyder, at alle operationelt leasede biler i kommunen vil blive udskiftet til el, efterhånden som kontrakterne udløber, oplyser kommunen.
- Som bekendt er transport en af de største klimasyndere, så jeg er stolt over, at vi nu hæver barren og sætter endnu mere strøm til kommunens egne køretøjer. Det er både et vigtigt bidrag til at reducere CO2-udledningen og en gylden mulighed for at påvirke markedet i en mere bæredygtig retning. Det er afgørende, hvis vi skal nå vores mål om at reducere CO2-udledningen i Gladsaxe med 70 pct. i 2030, siger borgmester Trine Græse (S).
I en tid hvor antallet af elbiler er i kraftig vækst, har Gladsaxe Kommune også arbejdet for, at ladeinfrastrukturen følger med. Her er man gået fra 18 offentlige ladepunkter på kommunale arealer til 278 ved udgangen af i år. Den ambitiøse udrulning af offentlige ladestandere resulterede blandt andet i, at Gladsaxe i 2022 blev kåret som Årets Elbilparate Kommune, og siden da er antallet af elbiler i hele kommunen mere end tredoblet
Udover at skifte standardbiler ud med elbiler har kommunen desuden investeret i flere eldrevne specialkøretøjer – heriblandt skraldebiler samt feje- og gravemaskiner.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.