
Sent onsdag blev et bredt flertal i Folketinget enige om et forsvarsforlig på 143 mia. kr., som skal opdatere det danske forsvar markant. Bl.a. er der afsat 27 mia. kr. over de næste ti år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, it og personel for at rette op på en række udfordringer i driften.
Især midlerne til at styrke forsvarets bygninger, har fået SMVdanmark til at glæde sig. I aftalen fremgår det nemlig, at man vil undersøge muligheden for, at lokale, mindre virksomheder og håndværkere kommer til at bidrage til renovering af de nedslidte kasserner. Hos SMVdanmark finder man det positivt, at de mindre virksomheder er tænkt ind i forliget. Konkret vil man undersøge muligheden for lokale udbud.
- Der ligger en kæmpe opgave i de kommende år med at sikre, at alle dele af forsvaret bliver robust. Her kan SMV'erne bidrage lokalt. En særlig tak til de partier, der hele vejen igennem har kæmpet for, at en del af opgaverne kan gå til lokale virksomheder og håndværkere. Det skaber gode job og lærepladser lokalt, og det sikrer den bedste konkurrence, så vi får mest for skattekronerne, når lokale SMV'er kan byde ind, siger Jesper Beinov.
I Dansk Industri mener man også, at danske virksomheder kan byde ind på flere områder end renovationsområdet, som SMVdanmark udmiddelbart har i sigte.
- Innovative danske virksomheder og højteknologisk forskning er afgørende for forsyningssikkerheden og for udvikling af et stærkt forsvar. Derfor er der brug for at tænke i nye måder og samarbejdsformer med civilsamfundet og erhvervslivet, især når der er tale om så kæmpestore beløb fra samfundets kasse. I aftenens aftale er der intentioner om mere samarbejde med virksomhederne, og vi ser frem til en konkret udmøntning af de tanker, siger DI's chef for forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman.
Forsikring & Pension historisk fokus på OPP
Forliget åbner ikke kun muligheder for danske virksomheder som leverandører. Forsvarsforliger, åbner også for OPP samarbejde med erhvervslivet på ikke-militære opgaver. Det er positivt nyt lyder det fra pensionsbranchen. Der er brug for investeringer for mange milliarder for fx at opføre tidssvarende bygninger, som kan skabe bedre rammer for de værnepligtige.
Nogle af de penge kan komme fra pensionskasser. Pensionsbranchen har masser af erfaring med ejendomsinvesteringer og har 200 mia. kr. investeret i ejendomme alene i Danmark. Ved at overlade denne del til pensionsselskaber vil Forsvaret kunne fokusere på det rent militære, og man vil få budgetsikkerhed og undgå rekrutteringsudfordringer, lyder det fra brancheorganisationen for forsikringselskab og pensionsselskaber, Forsikring & Pension.
- Grundlæggende ser vi et partnerskab mellem Forsvaret, virksomhederne og investorerne for at udvikle Forsvaret. Den form for samarbejde og løsninger på tværs har vi også en lang tradition for med vores danske model. Og der er mildest talt behov for investeringer i tidssvarende bygninger, så vi skaber nogle ordentlige og gode rammer for de værnepligtige, siger Kent Damsgaard, der er adm. direktør i Forsikring & Pension. Han fortsætter:
- Forliget forøger nemlig antallet af værnepligtige. Det kræver tidssvarende kaserner, øvelsesterræner osv og dermed store investeringer. Ikke mindst bliver det en særdeles krævende opgave at styre byggeprojekterne, undgå budgetoverskridelser og rekruttere de fornødne medarbejdere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.