
GULDBORGSUND: I april måned blev C.F. Møller Architects udvalgt til at udarbejde en helhedsplan for erhvervshavnen i Nykøbing Falster, og nu er planen for området klar. Helhedsplanen ”Guldborgsund Havneby” dækker 1,4 kilometer erhvervshavn, som skal omdannes til et attraktivt åbent område.
Helhedsplanen foreslår konkret fem nye og forskellige byrum, tre nye boligkvarterer ved vandet, en promenade fra syd til nord samt sikring af området og byen mod højvandssituationer. Ambitionen er at gøre byen grønnere, og at planen for området skal kunne holde mange år frem i tiden.
- Vi er gået til opgaven med stor ydmyghed og respekt for havnens historie og de mange input fra borgerne og andre interessenter og aktører. Det har vi kombineret med mange besøg på erhvervshavnen og vores bedste erfaringer fra lignende opgaver i Danmark og udlandet, siger Julian Weyer, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.
Udviklingen af erhvervshavnen vil foregå i etaper over de næste mange år. Helhedsplanen giver mulighed for, at erhvervshavnen stadig kan være i drift en række år endnu ved, at nogle funktioner bliver flyttet til det nordlige område af havnen.
C.F. Møller Architects vil i den kommende tid afholde tre dialogmøder for borgerne, hvor de kan komme med deres holdninger til planen. Borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) ser frem til at høre borgernes inputs.
- Jeg glæder mig meget til at komme i dialog om helhedsplanen, og så glæder jeg mig helt utrolig meget til at komme i gang med at gøre havnen til et sted for os alle og gøre Nykøbing og hele området endnu mere attraktivt at besøge, at bo i og at investere i, siger borgmesteren.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.