GULDBORGSUND: Guldborgsund Kommune har siden 2021 samarbejdet med headspace om rådgivning til børn og unge. Nu har kommunen indgået en ny aftale, som også inkluderer headspace Family – et tilbud til forældre og nære pårørende til unge i målgruppen.
Headspace er et landsdækkende rådgivningstilbud for unge mellem 12 og 25 år, der har brug for at tale om alt fra kærestesorger til misbrug eller mistrivsel i skolen. Tilbuddet er gratis, anonymt og uden ventetid. Headspace har 37 centre i Danmark, herunder en afdeling i Guldborgsund, samt en national chatfunktion.
- Jeg er meget glad for den nye aftale med Guldborgsund Kommune. Vi har et rigtigt godt samarbejde både med kommunen og med andre aktører i lokalsamfundet, og med den nye aftale kan vi fortsætte det, siger områdechef Kristian Hjorth fra headspace i en pressemeddelelse.
Guldborgsund Kommune bidrager gennem aftalen med både medarbejderressourcer og økonomisk støtte til driften af headspace. Udover midler fra kommunen finansieres tilbuddet også af staten og private aktører.
- Headspace spiller en vigtig rolle i samfundet med at forbedre børns og unges mentale trivsel. Og trivsel er en væsentlig faktor i forhold til at komme godt videre i livet. Derfor er det vigtigt, at vi har en lokal afdeling af headspace, siger René Christensen (M), formand for Beskæftigelsesudvalget i kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.