DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Hjørring har succes med containere der siger når de skal tømmes
I flere af de nedgravede containere holder smarte sensorer øje med mængden af affald.
Foto: Hjørring Kommune.

Hjørring har succes med containere der siger når de skal tømmes

Nedgravede containere med sensorer har nedbragt antallet af overfyldte skraldespande i Hjørring Kommune.
10. JUN 2021 12.10

HJØRRING: Hjørring Kommune har de seneste tre år nedgravet 650 containere fordelt på ca. 150 lokationer i kommunen. I flere af de nedgravede containere holder sensorer øje med mængden af affald, så skraldebilen kun skal køre, når containeren er fuld.

- Vores opgave har været at tænke langsigtet, grave større containerne ned og udstyre mange af dem med sensorer, som holder øje med mængden af affald. Det giver os mulighed for at planlægge bedre og reducere antallet af kørsler med tunge biler, særligt på de sårbare veje i sommerhusområderne, siger Klaus Nedergaard Nielsen, Technical waste planner i Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøafdeling.

Ifølge Klaus Nedergaard Nielsen har de nedgravede containere den fordel, at de samler affaldet på færre udvalgte steder som alternativ til at have mange mindre containere, der optager plads hos alle grundejere.

Databaseret affaldsindsamlingen er vejen frem

Derudover opbevares affaldet under køligere forhold under jorden, så både lugtgener og problemer med skadedyr reduceres til et minimum.

Det er især affaldsstationerne i de yderligt beliggende sommerhusområder, der er udstyret med de smarte sensorer, der sender data om fyldningsgraden til kommunens driftsenhed.

Sweco har udviklet sensorerne til containerne i Hjørring Kommune. Hos Sweco peger man på, at Hjørring er blandt de fremmeste kommuner inden for databaseret drift af affaldsindsamlingen.

- Der er ingen tvivl om, at databaseret drift ved hjælp af sensorer er vejen frem for både kommuner og virksomheder, når kravene til øget sortering skærpes yderligere i de kommende år, siger chefkonsulent hos Sweco Hans Erik Høi. 

amp