
Ikke et fælles nationalt system, men fem regionale elektroniske patientjournaler. Det er det mål, der står i økonomiaftalen fra 2011 mellem Danske Regioner og den daværende regering, hvor regionerne per 1. januar 2014 skulle have systemerne på plads.
Status for de fem regioner er ved årsskiftet overordnet, at Region Sjælland som den første har gennemført pejlemærket. Regionerne Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden rapporterer grøn status, hvilket vil sige, at alle tre er på sporet i forhold til at nå målet om et konsolideret EPJ-landskab pr. region, oplyser chefrådgiver Martin Thor Hansen fra Regionernes Sundheds-it (RSI) til dknyt.
Region Syddanmark har udfordringer og kan konstatere, at alle regionens hospitaler først vil være endeligt på plads med konsolideringen af EPJ i november 2014.
Selvom målet for Region Syddanmark er blevet udskudt, vil hele 75 pct. af brugerne i Region Syddanmark være dækket af den samme EPJ-løsning inden udgangen af 2013. De resterende 25 pct., som allerede har et ældre velfungerende EPJ-system, kommer på i november 2014.
Allerede i dag deler de danske sygehuse data ved hjælp af e-journal, der dagligt opdateres med data fra alle regionernes EPJ-systemer, så sundhedspersonalet kan læse hospitalsjournaler, uanset hvor de er skrevet i landet. Det vil sige, at lægen i Tønder kan læse det, som lægen på Rigshospitalet har skrevet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.