Servicekoncernen ISS, der leverer til flere offentlige myndigheder, skal på jagt efter en ny direktør, da deres hidtidige Jacob Aarup-Andersen bliver ny administrerende direktør for Carlsberg. Det oplyste ISS i en pressemeddelelse torsdag.
Jacob Aarup-Andersen har været en del af ISS siden 2020. Han overtager efter Carlsbergs nuværende topchef, Cees 't Hart, der i begyndelsen af marts meddelte, at han trækker sig tilbage og forlader sin post hos bryggerikoncernen. Hollænderen, der har siddet i direktørstolen i otte år, stopper senest med udgangen af tredje kvartal. Men det vides ikke, hvornår Jacob Aarup-Andersen officielt overtager jobbet. Hans startdato vil ifølge Carlsberg blive annonceret senere, oplyser koncernen
Til gengæld skal ISS på jagt efter en ny direktør til at sidde i spidsen. Jacob Aarup-Andersen vil dog være i spidsen for ISS indtil en afløser er fundet. Meddelelsen om, at Jacob Aarup-Andersen stopper, har haft konsekvenser for ISS-aktien. Den faldt således med ni pct. umiddelbart efter nyheden. Det skriver det danske finansmedie Euroinvestor. Inden udmeldingen var kursen faldet med 0,3 pct. sammenlignet med kursen, da børsen lukkede onsdag.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.