dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
ISS i Danmark finder fast landechef i egne rækker
ISS er en milliardforretning, der har hovedkvarter i Søborg, men tjener sine penge overalt i verden. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

ISS i Danmark finder fast landechef i egne rækker

Henrick Berendtsen har været i ISS siden 2010. Nu skal han stå i spidsen for den danske del af koncernen.  
17. NOV 2023 8.35

Den danske del af servicekoncernen ISS har fundet sin nye, faste landechef i egne rækker. Henrick Berendtsen, som har været del af ISS siden 2010, går nemlig fra at være midlertidig landechef til fast landechef. Det oplyser ISS i en pressemeddelelse torsdag.

Det var i september, at Berendtsen blev udnævnt som midlertidig CEO i ISS Danmark.

- Vi skal fortsætte vores kommercielle momentum og fortsætte med at levere gode serviceoplevelser hos vores kunder udført af vores fantastiske medarbejdere, der er hjørnestenen i vores forretning, siger Berendtsen i en pressemeddelelse.

ISS er en milliardforretning, der har hovedkvarter i Søborg, men tjener sine penge overalt i verden. Sidste år omsatte ISS for 76,5 milliarder kroner - størstedelen heraf i Europa. Topchef for hele koncernen hedder Kasper Fangel.

Som servicekoncern står ISS for alt fra rengøring til vagtløsninger for virksomheder og har også flere kontrater med det offentlige i Danmark.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.