DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

København hyrer nye firmaer til sprogundervisning

KORT NYT21. MAR 2018 13.42

KØBENHAVN: Der er valgt nye aktører til at varetage danskundervisningen for selvforsørgende udlændinge i København, skriver Information. Efter en udbudsrunde har to nye aktører, UCplus og CLAVIS Sprog og Kompetence, vundet over de hidtidige: IA Sprog samt Københavns Sprogcenter.

Staten har tidligere betalt halvdelen af komunens udgifter til sprogundervisningen gennem refusion, men tilskuddet blev fjernet 1. januar 2018. Udbuddet vægtede pris med 70 pct. og kvalitet med 30 pct., oplyser avisen, der angiver det samlede antal kursister i København til 14.500 i 2017.

UCplus og CLAVIS Sprog og Kompetence har indtil 2017 lavet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for Københavns Kommune. CLAVIS leverer allerede danskuddannelse til Helsingør og Roskilde kommuner. UCplus leverer danskuddannelsen til Ballerup, Greve og Vesthimmerlands kommuner.

ka