Data spiller en stor rolle i videreudviklingen og styringen af det specialiserede voksenområde. Og en bedre anvendelse af data kan derfor give indsigt i borgernes forløb og dermed forbedre kvaliteten af de sociale indsatser og sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse.
Det er i hvert fald grundtankerne bag et nyt datanetværk, der skal styrke kommunernes arbejde med data på voksensocialområdet.
Netværket lanceres af KL i samarbejde med KOMBIT (Kommunernes it-fællesskab), og ambitionen er, at netværket skal give adgang til konkrete værktøjer og sparring med andre kommuner om, hvordan data kan bruges aktivt til at identificere de rigtige indsatser og styrke beslutningsgrundlaget – både i sagsforløbene og på ledelsesniveau.
"Ved at koble data om borgeren, indsatser, økonomi og progression kan vi understøtte en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats - dette kan både anvendes ift. den enkelte borgers forløb og til faglig og økonomisk styring. Samtidig giver data mulighed for at dokumentere effekten af sociale indsatser og styrke beslutningsgrundlaget for politikere og ledere," skriver KL på deres hjemmeside.
Udbytte af netværket
- Indblik i best practice for anvendelse af data på socialområdet.
- Konkrete værktøjer til dataanalyser og rapportering.
- Understøttelse af FFB-implementering og dataudstilling i BI-systemer som FLIS (Det er ikke et krav at være FLIS-Kommune).
- Mulighed for at teste nye løsninger og udveksle erfaringer.
- Indblik i KL og Kombits planer for området
- Et fælles fagligt netværk med andre kommuner, KL og KOMBIT.
Kilde: KL
I kan tilmelde jeres kommune her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.