
Efter både forsinkelser og fordyrelser kan der nu langt om længe sættes åbningsdato på Københavns nye fjernbusterminal. Den 6. juni 2024 åbner busterminalen, som skal erstatte løsningen på Ingerslevsgade ved DGI byen, som har været kritiseret for at skabe trafikkaos.
- I mange år har det været kaotisk og utrygt at stige af og på busserne på Ingerslevsgade. Det kan vi som en moderne, international storby ikke byde turister og andre rejsende. Den kollektive trafik skal være attraktiv og nem at bruge for alle. Derfor er jeg stolt af, at vi nu vinker endegyldigt farvel til trafikkaosset og i stedet kan byde rejsende og busser velkommen til en ny, moderne busterminal, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Projektet er endt med at koste 165 mio. kr. Prisen er steget flere gange undervejs. I sommeren 2022 besluttede Borgerrepræsentationen, at en ekstraregning på 29 mio. kr. skulle sendes videre til busselskaberne og dermed via billetprisen til passagererne.
Styresystem lod vente på sig
Efter planen skulle terminalen have været i brug allerede i 2023, men to mislykkede udbud af styresystemet, hvor ingen har bød på opgaven gjorde, at man i marts sidste år udskød åbningen efter anbefaling fra Vejdirektoratet og Movia for at vente på leveringen af det rette styresystem.
Det er Vejdirektoratet, der har opført busterminalen for Københavns Kommune, mens Movia vil stå for den daglige drift.
- I Movia glæder vi os til åbningen af den nye busterminal. Vi ser frem til at give fjernbuskunder og busoperatører den trafikinformation, der også gør rejsen med fjernbus til en god oplevelse. Og gør det let og enkelt for kunderne at fortsætte rejsen i hovedstadsområdet med metro, S-tog eller en af de gule busser, siger Dorthe Nøhr Pedersen, administrerende direktør i Movia.
Terminalen er lavet til at kunne servicere ca. 1,4 millioner passagerer årligt. På et hverdagsdøgn er det ca. 195 busser.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.