dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunal boykot af varer fra Vestbredden

Udenrigspolitik er godt nok ingen kommunal opgave, men indenrigsminister Morten Østergaard (R) finder det i orden, at kommunerne boykotter varer fra de besatte områder
1. DEC 2014 6.43

MF Christian Juhl (EL) spurgte ministeren, og nu er der kommet svar på et spørgsmål, der har været oppe at vende i flere byråd i år: 'om en kommune må vælge at boykotte varer fra besatte områder på Vestbredden'?

Økonomi - og Indenrigsministeriet har fået udtalelse fra Udenrigsministeriet om sagen, hvor det bl.a. fremgår, at 'Regeringens og EU’s politik i forhold til de israelske bosættelser på Vestbredden er som bekendt, at de er i strid med folkeretten. Og at de udgør en stor forhindring for en fredsløsning mellem Palæstina og Israel. EU fører derfor en klar politik om, at aftaler mellem EU og Israel ikke må finde anvendelse i områderne, som Israel besatte i 1967 – dvs. bl.a. de nuværende bosættelser'.

Ifølge udtalelsen er der ikke tale om boykot af israelske produkter generelt, men at regeringen fraråder engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne, eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne.

Ministeren svarer på den ene side, at boykot af varer fra et land, der overtræder internationale konventioner og FN resolutioner, efter ministeriets opfattelse er en udenrigspolitisk stillingtagen. Og at efter ministeriets praksis er en sådan udenrigspolitisk stillingtagen ikke en kommunal opgave.

Samtidig fremgår det af svaret, at 'Henset til, at kommunerne på dette område handler i overensstemmelse med den udenrigspolitiske tilkendegivelse, Folketinget er fremkommet med gennem sin vedtagelse V 13 (fra januar 2014 om EU, Israel  og Vestbredden), kan det imidlertid efter ministeriets opfattelse lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden.

Læs ministerens svar.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/kommunal-boykot-af-varer-fra-vestbredden

GDPR