dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Kommunale bilflåder er blevet grønnere - nogle halter dog bagefter i omstilling
Det går fremad med den grønne omstilling af bilflåden i de danske kommuner. (Arkivfoto.)
Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Kommunale bilflåder er blevet grønnere - nogle halter dog bagefter i omstilling

Kommunerne spiller en kernerolle i den grønne omstilling af bilparken, og det starter med grønne kommunale bilflåder. Nye tal fra De Danske Bilimportører viser klar forbedring på området siden 2021, men samtidig stor variation mellem kommunerne.
10. NOV 2023 13.02

De danske kommuners bilflåder består af 83,2 pct. konventionelle biler og 16,8 pct. grønne biler. Det viser en ny undersøgelse foretaget af De Danske Bilimportører i samarbejde med Bilstatistik.dk, som tager temperaturen på den grønne omstilling af bilparken i kommunerne.

Undersøgelsen viser en klar forbedring fra den sidste undersøgelse, gennemført ved kommunalvalget i 2021, hvor 92,1 pct. af bilerne var konventionelle, mens 7,9 pct. var grønne.

- Den nye tal viser blandt andet, hvilke kommuner, der siden kommunalvalget, har kastet penge efter at omlægge deres bilpark ved at investere i grønne biler frem for fossile. Det siger noget om, hvilke politikere der sætter handling bag de klimaløfter, som de fleste af dem er gået til valg på, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse.

Kommunerne spiller en central rolle i den grønne omstilling af bilparken og har gode muligheder for at gå i front, når de indkøber biler. Derfor er det også interessant, at der er stor variation i, hvor grøn bilparken er på tværs af kommunerne.

Nogle kommuner går i front med en grøn indkøbsstrategi og har, i løbet af de sidste to år, kun købt opladelige biler. Eksempler herpå er Nordfyns, Samsø og Ærø Kommune. Andre kommuner har derimod prioriteret fossile biler og udleder mere CO2 eksempelvis Randers og Langeland Kommune.

- Indkøbsstrategien hos de enkelte kommuner er selvsagt vigtig for, hvordan sammensætningen bliver i de kommunale bilflåder. Grøn omstilling er højt prioriteret politisk både nationalt og lokalt, og kommunerne har mulighed for at gå forrest og vise vejen, når de køber nye biler til deres flåde, siger Mads Rørvig.

 

Skærmbillede 2023-11-10 kl- 12-56-58 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.