dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Kommune og regioner i spil til pris som "Verdens Bedste Indkøber"

KORT NYT13. JAN 2023 10.12

Hvert år hædrer IKA (foreningen af offentlige indkøbere), Miljøstyrelsen, Etisk Handel Danmark, Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb (Pogi) en virksomhed, organisation eller institution, der har ydet et særligt bidrag til verdensmålene gennem ansvarlige indkøbsinitiativer, med prisen "Verdens Bedste Indkøber.

Nu er de nominerede til årets pris offentliggjort, og årets finalister er Sinatur Hotel & Konference, Høje-Taastrup Kommune samt de fem danske regioner (Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden) og Danske Regioner i samarbejde med Amgros, oplyser IKA i en pressemeddelelse.

Hvem, der vinder prisen, afgøres via en afstemning, som løber fre til 25. januar. Vinderen offentliggøres 1. februar på Forum for Bæredygtige Indkøb (Forum) og Pogis årskonference. Sidste år løb Regions Syddanmark med prisen for sit samarbejde med HolmriisB8 om køb af brugte møbler til Regions huset. 

amp

 

DE NOMINEREDE PROJEKTER: 

De tre nominerede til årets pris arbejder på hver deres måde med at gøre en indsats for verdensmålene.
Fællestræk hos de nominerede er genanvendelse og tæt samarbejde med leverandører.

  • Høje-Taastrup Kommune har ved at skifte fra lejemåtter til ejemåtter i kommunens 75-80 institutioner sparet 20.000 kørte kilometer og et beregnet CO2 udslip på 4 tons årligt. Løsningen har været at købe bæredygtige cirkulære måtter fra BBN Nordic ApS, som er fremstillet via opsamling og genbrug af efterladte fiskenet (Ghost Nets) i verdenshavene. Rengøringen af måtterne sker lokalt og nemt ved støvsugning og hvis meget nødvendigt med spuling af vand, hvorved kommunen sparer både transport og kemikalier. Projektet understøtter verdensmål (6, 11, 12, 13 og 14).
     
  • Sinatur Hotel & Konference har på tværs af deres seks hoteller etableret en indkøbsgruppe, der har kortlagt alle leverandører og set deres værdisæt efter i kortene. Omdrejningspunktet har været udarbejdelse af et leverandørkodeks, der tydeliggør de mål og forpligtelser Sinatur stiller til sine leverandører. For at løfte sine leverandører afholder Sinatur løbende workshops, så de leverandører der måske ikke selv har midlerne til at styrke deres bæredygtighedsprofil alene får hjælp og støtte fra Sinatur.
     
  • De fem regioner (Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden) og Danske Regioner i samarbejde med AMGROS er gået sammen om at udarbejde Nordiske kriterier for mere bæredygtig emballage i sundhedssektoren. Formålet er at få leverandører til sundhedsvæsenet til at bruge mindre mængder emballage og dermed understøtte en udvikling mod mere klima- og miljømæssig bæredygtige emballager. Der har fra begyndelsen været tæt dialog med nordiske indkøbere og brancheforeningen Medicoindustrien for at sikre den størst mulige miljøgevinst, samt at markedet er med. Projektet understøtter verdensmål 12.2, 12.5 og 12.7.

Kilde: IKA

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.