Kommuner lykkes med rehabilitering - men savner relevante data

De senere år har kommunernes indsats på det sociale område gennemgået et paradigmeskifte fra at tage sig af borgerne til i højere grad også at arbejde for at gøre dem selvhjulpne. Inspireret af erfaringerne på ældreområdet er fokus i dag på rehabilitering. Det skriver KL.

Tilbage i foråret 2017 igangsatte 13 kommuner og KL et projekt med formålet om, at kommunerne i den økonomiske styring i højere grad bruger viden om borgernes udvikling. Nu har kommunerne og KL offentliggjort en ny rapport, der viser de foreløbige resultater af de fælles bestræbelser på bedre at understøtte styringen på det sociale område med data for borgernes udvikling.

Baggrunden for projektet er, at mange kommuner oplever, at flere borgere efterspørger hjælp til et handicap eller en psykisk lidelse. Samtidig er virkeligheden, at kommunerne skal håndtere den større efterspørgsel inden for samme økonomiske ramme.

Projektet viser, at det rehabiliterende fokus er slået igennem i den forstand, at der i 93 pct. af de indberettede sager er sat mål for borgerens udvikling. Analysen viser samtidig, at kommunerne i vid udstrækning har succes med deres indsatser: Omkring halvdelen af de indsatsmål, der er sat, er helt eller delvist opfyldt, når kommunen følger op. 

Data mangler
En udfordring er imidlertid, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem en positiv udvikling på de indsatsmål, der er opstillet for borgeren, og borgerens støttebehov. Projektet afdækker således, at der ikke i dag er data for udviklingen i borgernes støttebehov, idet det ikke er støttebehovet, som kommunen direkte følger op på.

Projektet har bekræftet, at der på det sociale område er et stykke vej imellem hvilke data, der er ønskværdige i den faglige og økonomiske styring, og hvilke data den enkelte kommune har til rådighed. En central del af projektet har derfor været at kortlægge kommunernes dataudfordringer på området.

På trods af de betydelige dataudfordringer, projektet har afdækket, viser drøftelserne med deltagerkommunerne også, at der findes håndtag, som kommunen kan bruge til at styrke styringen lokalt. 

Ledelsesinformation og økonomi
For det første bør kommunen ifølge rapporten beslutte sig for, hvad den vil styre efter og herefter gøre en indsats for at finde data, der gør styringen mulig gennem ledelsesinformation. Cases i projektrapporten viser, at der også på den korte bane er veje herfor. Tilsvarende er kommunerne enige om, at potentialet ved bedre ledelsesinformation er til stede og skal forfølges.

For det andet er projektkommunerne enige om, at der ligger et potentiale ved i højere grad at inddrage en økonomisk vinkel i de faglige målsætninger for borgerne, for eksempel i form af en tidshorisont for indsatsen, når det er rimeligt at forvente en positiv udvikling hos borgeren. 

For det tredje bør kommunen ifølge rapporten også følge op på de tidshorisonter eller lignende orienterede mål, der sættes. Med andre ord kan det økonomiske perspektiv med fordel også indlemmes i de løbende opfølgninger med borgerne.

Projektkommunerne er enige om, at et fælles it-system mellem udfører og myndighed kan bidrage hertil ved at skabe en fælles platform for kommunikation om borgerne og disses mål og resultater. Et fælles kommunikationssystem kan understøtte myndigheds orientering om borgerens udvikling og giver dermed mulighed for at tilpasse indsatsen, også økonomisk.

sl