Et lovforslag om at udskyde forældelse af gæld til det offentlige er afgørende for, at de penge der for tiden ikke inddrives til kommunekasserne, kommer ind senere. De manglende penge løber op i 50 mio. kr.
- Lige nu går det ud over likviditeten i kommunekasserne og ikke pengene til velfærd, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Ritzau, efter at flere borgmestre har udtrykt bekymring for, at manglende inddrivelse af gæld vil gå ud over velfærden.
SKATs gældsinddrivelsessystem EFI blev lukket 8. september, og siden er der stort set ikke inddrevet gæld til det offentlige. Systemet viste sig at være behæftet med alvorlige fejl og var blandt andet skyld i, at forældet gæld blev inddrevet. På grund af lukningen mangler kommunerne nu omkring 50 mio. skattekroner.
- Det er afgørende, at pengene kommer i kassen senere, siger Karsten Lauritzen, som derfor har fremsat et lovforslag om, at forældelsesfristen for gæld til det offentlige bliver udskudt tre år.
I Odense er der et hul på 1,9 mio. kr. i kommunekassen sammenlignet med oktober 2014. I Aarhus er problemet endnu mere grelt. Siden EFI blev sat i bero, har kommunen ifølge Berlingske blot sikret sig 55 kr. i forfalden gæld. I samme periode året før fik kommunen over seks mio. kr. i kassen. Og København mangler alene i oktober over otte mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.