Det er fortsat kommunerne selv, der i de fleste tilfælde slår græsset og rydder vejene for sne, selvom udliciteringsgraden på vej- og parkområdet er blevet højere, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad på baggrund af en ny analyse fra Dansk Byggeri. I gennemsnit blev cirka 44 pct. af driftsopgaverne på de tekniske områder udliciteret sidste år, og det er ifølge analysen en stigning på 1,7 procentpoint i forhold til i 2016.
Over en tiårig periode er udliciteringen steget fra 34,8 pct. i 2007 til 44,1 pct. i 2017. Bedst til udlicitering er Holstebro, der i 2017 har udliciteret 88,2 pct. af sine tekniske driftsopgaver. Vallensbæk derimod har udliciteret knap 16 pct. Ifølge Dansk Byggeri er fremgangen positiv på grund af et mål om, at 70 pct. af alle kommunale opgaver på det tekniske område bliver sendt i udbud.
I 2016 var syv kommuner over de 70 pct. og i 2017 var ni kommuner. Dansk Byggeri ser gerne, at der kommer endnu flere opgaver i udbud, fordi der ifølge erhvervspolitisk konsulent Morten Kamp Thomsen fra Dansk Byggeri er besparelser at hente, så kommuner kan frigøre flere midler til velfærd. 78 kommuner har øget udliciteringen i perioden 2007 til 2017.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.