
Hvis man tror, at kulturlivets påvirkning på samfundet kun ses i de bløde værdier, kan man godt tro om.
I 2022 gav København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuners kultur- og fritidsliv nemlig 20 mia. kr. i skatteprovenu.
Det viser en rapport om kultur- og fritidslivets samfundsøkonomiske værdi, som er udarbejdet af Silverliningen Research, og som er sin første af slagsen.
Københavns Kommune har det største bidrag til skatteindtægter med næsten 14 mia. kr. efterfulgt af Aarhus Kommune, som ligger nede på 2,7 mia. kr.
Ser man på skatteprovenuet pr. indbygger er København stadig i toppen med over 21.000 kr., mens andenpladsen indtages af Odense Kommune med 8.000 kr.
To procent af dansk værditilvækst
I de seks kommuner var den samlede bruttoværditilvækst på kultur- og fritidsområdet i 2022 over 55 mia. kr., hvoraf 59 procent var skabt gennem direkte aktiviteter og 41 procent var fra afledte effekter.
De afledte effekter kan fx være, når en koncertgæst overnatter på et hotel eller spiser på restaurant.
Ifølge analysen er de 55 mia. kr. omkring to procent af Danmarks samlede værditilvækst. Til sammenligning estimeres turismeerhvervets værditilvækst til 78,5 mia. kr. i 2022.
Sammenligner man skatteindtægterne mellem de to brancher har turismen skabt ca. 53 mia. kr. i indtægter i 2022, mens kultur- og fritidslivet skabte ca. 20 mia. kr.
Ser man på beskæftigelsen udgør kultur- og fritidsområdet ca. tre procent af den samlede beskæftigelse i Danmark i 2022.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.