Kun få kommuner har konkrete målsætninger for grønne indkøb

Det skorter ikke på kommunernes grønne ambitioner, når det kommer til indkøb. Ni ud af ti kommuner har ifølge en gennemgang af de kommunale indkøbsstrategier, foretaget af Dansk Industri, fokus på klima- og miljøhensyn.

Men selvom de tal kan lyde meget positive for den grønne omstilling, så er det langt fra så godt, som det lyder, mener DI. For langt de færreste kommuner er hidtil nået videre end at være enige om at have et grøn fokus på området. Således har kun 14 kommuner fastsat konkrete målbare målsætninger på området.

- For at sige det lige ud, så er vi jo skuffede over, at der er så relativt få kommuner, som i deres indkøbspolitikker er konkrete om, hvad de vil. Det er jo godt, at der er grønne ambitioner i indkøbspolitikkerne, men det bliver jo lidt på skåltaleniveauet, hvis man ikke er konkret og sætter sig nogle mål for, hvor vi kan rykke, og hvordan gør vi det, siger Jakob Scharff, der er branchedirektør i DI med ansvar for offentlig-privat samspil, til DK Indkøb.

Indkøbsmusklen skal bruges

De manglende konkrete målsætninger er en spildt mulighed. For kommunerne køber hvert år ind for mere end 100 mia. kr. og har dermed en stor indkøbsmuskel, som kan skubbe Danmark i en mere grøn retning. Og virksomhederne er klar til er leve op til grønnere krav for at opnå de offentlige ordrer, lyder det fra DI.

- Vi har et erhvervsliv, som simpelthen står på tæer for at levere grønne løsninger. Men vores oplevelse generelt, er jo lidt den, at det er nemmere at sælge den grønnere og bæredygtige løsning til en anden virksomhed end til en offentlig myndighed, fx en kommune, siger Jakob Scharff og fortsætter:

- Det har en enorm betydning for en ambition, når man siger, "at det er det her, vi skal nå". Vi ved godt, at man ikke kan lave en total grøn transformation fra det ene øjeblik til det andet, men man er nødt til at starte med at sætte sig nogle mål for, hvor er det vi vil rykke i 2023, 2024, 2025. Og det kan man så beskrive i den indkøbspolitik, som lægger rammerne ud for indkøb. 

Ifølge branchedirektøren er konkrete grønne krav også en nødvendighed, så virksomhederne ved, hvor de skal fokusere, så de ikke risikerer at blive fravalgt, hvis de pga. et grønt initiativ ikke kan kan konkurrere på prisen med andre virksomheder, der fravælger det grønne fokus.

- Når vi taler med kommunale indkøbschefer og andre, som sidder med de konkrete beslutninger, så er det jo lige præcis det, vi hører (at prisen spiller en stor rolle red.). Vi hører også, at det er svært, og at man mangler kompetencer, samt at man i den offentlige indkøbsverden måske ikke altid lige ved, hvad det er for et greb, man skal gøre brug af, siger Jakob Scharff.

Har ikke en favoritmodel for grønne indkøb 

Og modellerne for de konkrete krav, som de 14 kommuner, der hidtil har sat dem, har taget i brug, er da også vidt forskellige. I Albertslund har man f.eks. sat krav om at mindst 65 pct. af indkøbene skal leve op til kravene for internationalt anerkendte miljømærker. Samme mål har man sat i Holbæk, hvor man dog har begrænset målsætningen til ti produktområder.

Flere andre kommuner, eksempelvis Roskilde, Middelfart og København, har sat procentmål for, hvor mange af kommunens indkøb, der som minimum skal være økologiske. I Skanderborg har kommunen sat mål om CO₂-neutralitet for kommunen som virksomhed i 2025.

DI har tidligere fremlagt seks grønne kriterier for indkøb, som et forslag til kommunerne. Her bliver det bl.a. anbefalet at kigge på kravene bag miljømærker som udgangspunkt, eller på totaløkonomien for varen fremfor blot anskaffelsespris. Men Jakob Scharff har dog ikke den endelige løsning på, hvordan kommunerne skal bedømme, om indkøb er bæredygtige.

- Der er ikke en ”one size fits all” på alle indkøb fra kontorartikler til IT og hele vejen rundt. Men i rigtig mange udbud vil det være oplagt, at man laver det, man kalder en totalomkostningsanalyse, og lægger den til grund, når man køber ind. I ganske mange udbud vil det også være relevant at bruge EU's miljømærkekriterier, som man for eksempel gør i Albertslund, siger han.

Sjællandske kommuner i front

Generelt har de sjællandske kommuner hidtil været bedst til at få konkrete krav i deres indkøbspolitiker. 10 ud af de 14 kommuner, der har sat målbare krav er således sjællandske. Det er dog ikke noget, som DI lægger det store i.

- Vi kan jo så se, at der er lidt flere sjællandske kommuner, som har sat nogle mål op, men selv de 14 kommuner, som har sat nogle mål op, der er der i vores optik rum til at være endnu mere ambitiøse, siger Jakob Scharff og afslutter:

- Hvis man lige skal løfte sig lidt op her, så skal man nok lytte til det her som et opråb og en frustration fra et erhvervsliv, som er meget optaget af at levere på en grøn og bæredygtig dagsorden, men som mest oplever politikere, som holder skåltaler og ikke leverer ved hoveddøren.