Den totale nedlukning af det skandaleramte inddrivelsessystem EFI har sendt mængden af penge, danskerne skylder i skat, op med flere milliarder, viser den seneste opgørelse fra Skat. Ved udgangen af 2015 skyldte danskerne Skat 82,7 mia. kr., en stigning på 4,6 mia. kr. på tre måneder og på 10,8 mia. kr. på et halvt år.
- Fjerde kvartal af 2015 er det første hele kvartal, hvor den automatiske inddrivelse i EFI-systemet har været sat helt i stå. Helt som forventet i regeringens handleplan 'Skat ud af krisen' er der tale om en stigning i restancerne, skriver Skat i sin kvartalsredegørelse.
EFI, et milliarddyrt computersystem der skulle automatisere Skats inddrivelse af gæld, måtte lukkes, efter Kammeradvokaten sidste år slog fast, at det lavede så alvorlige fejl, at det var direkte ulovligt. Skat oplyser, at man ikke forventer, at et nyt system kan være på plads før tidligst til næste år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.