Langt mere ældreomsorg, børnepasning og handikaphjælp kan være på vej til udlicitering blandt private aktører, viser et udbudsmateriale fra Finansministeriet, som Politiken er i besiddelse af. Avisen beskriver, hvordan Finansministeriet har bedt førende konsulenthuse komme med konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencen kan øges - specifikt med fokus på den helt borgernære velfærd.
Især tre områder har prioritet: ældreomsorgen med personlig pleje, genoptræning og drift af ældreboliger. Dagtilbud som børnehaver og vuggestuer, samt det specialiserede socialområde, som omfatter hjælpen til udsatte unge og voksne samt handikappede.
Finansministeriet har afgjort, at konsulentvirksomheden McKinsey & Co. vinder opgaven at udarbejde rapporten med anbefalinger, der skal være klar om kort tid. Anbefalinger kommer i samme uge, som Produktivitetskommissionen fremlagde en rapport, der konkluderer, at der generelt er et stort økonomisk potentiale i at øge konkurrencen på offentlige opgaver.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.