Middelfart går forrest i den grønne omstilling med skygge-CO₂-afgift

- Tiden er ikke moden til ensartet CO₂-afgift.

Sådan lød budskabet sidste år, da skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterede regeringens udspil til en grøn skattereform. Regeringens støttepartier og Klimarådet havde alle efterspurgt afgiften, som skulle vise, hvad det koster at udlede CO₂ i atmosfæren.

En CO₂-afgift er dog uhyre kompliceret, og regeringen frygter særligt konsekvenserne for landbruget, og at virksomheder vil rykke udenlands, hvis afgiften ikke bliver introduceret optimalt. Derfor nedsatte Skatteministeriet en ekspertgruppe, som forventes at komme med sin første delrapport i år.

I mellemtiden har Middelfart Kommune taget hul på den svære opgave. Her er man begyndt at arbejde med en “skyggeafgift” på CO₂-udledning. Den skal vise de reelle udgifter, hvis man en dag skal medregne en afgift på 1.500 kr. pr. ton CO₂, som Klimarådet har foreslået.

- Vi er på et tidligt stadie og arbejder stadig med at finde den rette model. Det er dog tydeligt, at det smitter af på tankegangen og de politiske forhandlinger, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd (S).

Indtil nu er skyggeafgiften indført på anlægsområdet, og den giver et nyt, kontant lag til diskussionerne om klima og økonomi.

- Jo mere vi arbejder med det, desto mere går det op for os, at det her er virkelig vigtigt og afgørende. Det står dog også klart, at det er utroligt svært at arbejde med, fortæller Middelfarts klimachef, Morten Mejsen Westergaard.

Anlæg og indkøb for milliarder

Kommunerne køber årligt ind for godt 100 mia. kr., hvilket udleder for godt seks mio. ton CO₂, vurderer Concito.

Der er et stort potentiale, hvilket de kommunaleindkøbschefer er opmærksomme på. 76 pct. af indkøbscheferne svarede i en KL-undersøgelse sidste år, at de stiller grønne krav i deres udbud, mens 89 pct. fortæller, at de køber mere grønt og bæredygtigt end for tre år siden. Derudover er kommunerne landets største bygherre. Når CO₂-udledningen bliver et økonomisk parameter i anlægs- og indkøbspolitik, er det også med til at påvirke leverandørerne.

Betydningen er derfor til at føle på, men opgaven er kompliceret. Kommunen kan ikke altid fastlægge, hvor meget CO₂ der vil blive udledt, men kommunen har indført en trafiklys-model, hvor man vurderer alle kommunens indkøb og anlæg på, hvorvidt det øger, fastholder eller mindsker CO₂-udledningerne.

I fremtiden kan man forestille sig, at skyggeafgiften vil blive udvidet til flere områder, så også mad på plejehjem og i daginstitutioner bliver vurderet og vejet. Der er man ikke endnu, men der er taget hul på det svære regnestykke.

- Vi er en provinskommune og har kun en vis mængde ressourcer til det her, så vi er startet med trafiklysmodellen. Vi håber, at stat og andre store aktører kommer ind i kampen og hjælper. Det er dog godt, at vi selv er begyndt at vænne os til at tænke CO₂-udgifter ind. CO₂-afgifterne kommer et tidspunkt, det er der ingen tvivl om, siger Morten Mejsen Westergaard.

Klimabudgettet på lige fod med økonomi

Mens klimavurderingerne nu er en forankret del i budgetlægningen i Middelfart, er klimabudgetter til diskussion i andre kommuner. Socialdemokratiet i København har foreslået, at kommunen skal have et decideret klimabudget, ligesom Oslo har.

Alternativet og Enhedslisten ønsker at indføre en intern CO₂-afgift i København, hvilket dog blev nedstemt, mens SF vil have en afgift i Aarhus efter inspiration fra Middelfart.

I alt har godt 1.000 KV21-kandidater tilkendegivet overfor Klimabevægelsen, at de går ind for at indføre en intern CO₂-pris.

- Jeg vil tro, at vi kommer til at tage klimabudgetterne lige så alvorligt som de økonomiske budgetter i løbet af et par år, siger Johannes Lundsfryd.

- Når vi skal tage hensyn til klimaet, giver det endnu et lag til de svære beslutninger i kommunerne. Men det lag forsvinder jo ikke, bare fordi vi ikke taler om det. Derfor kvalicerer det vores drøftelser, at vi har et værktøj til at arbejde med, siger Johannes Lundsfryd.