dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Nemlig.coms moderselskab tilbage i varmen i København
Årsagen til at samarbejdet mellem København og Intervare blev droppet skyldes hovedsageligt dårlige arbejdsforhold for selskabets chauffører. (Arkivfoto.)
Foto: Nemlig.com

Over halvandet år på sidelinjen:
Nemlig.com's moderselskab tilbage i varmen i København

Intervare leverer, efter over halvandet års pause som leverandør pga. en sag om dårlige arbejdsforhold, nu igen varer til flere hundrede visiterede borgere i Københavns Kommune.

KØBENHAVN: I februar sidste år førte en række historier i blandt andet Politiken og en undersøgelse hos Københavns Kommune, til kritik af arbejdsforholdene for chaufførerne, som leverede dagligvarer for nemlig.coms moderselskab Intervare, til visiterede borgere i hovedstaden.

Et flertal i Borgerrepræsentationen besluttede som følge af kritikken, at droppe Intervare som leverandør til kommunen, efter mere end 20 års samarbejde. 

I februar i år åbnede Københavns socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) dog op for, at et nyt samarbejde med Intervare kunne komme på tale. Det skete efter at Intervare, Nemlig.com og 3F var blevet enige om en overenskomst for onlinesupermarkedets chauffører. Borgmesteren tilkendegav dog, at det ikke var den manglende overenskomst der var årsag til det droppede samarbejde, men at virksomheden ikke levede op til kommunens regler for arbejdsvilkår.

Det problem er dog nu bragt i orden. I hvert falder oplyser Intervare, at man fra i dag igen leverer dagligvarer til Københavns Kommunes visiterede borgere, på en ny aftale "der strækker mellem parterne, der strækker sig flere år frem", oplyser selskabet.

Har indgået forlig

Intervare oplyser, at den nye aftale kommer efter, at man i juni måned i år indgik et forlig med Københavns Kommune, hvor parterne satte et punktum for den strid, der førte til samarbejdets ophør i 2022.

- Vi er glade for, at vi nu genoptager samarbejdet med Københavns Kommune omkring levering af dagligvarer til de visiterede borgere. Vi har en helt særlig historik med Københavns Kommune, da det var den første af landets kommuner, der udliciterede dagligvareindkøb til visiterede borgere til Intervare tilbage i 2001, hvorefter vi samarbejdede i over 20 gode år, siger administrerende direktør i Intervare, Stefan Plenge.

- Nu ser vi frem til at tage hul på et nyt kapitel med en ny flerårig aftale, og vi glæder os rigtig meget til at komme ud og besøge de flere hundrede borgere, der allerede fra opstarten har valgt Intervare som deres fremtidige supermarked, fortsætter han.

Intervare samarbejder i dag med 43 kommuner landet over og servicerer derigennem flere tusinde visiterede borgere med levering af dagligvarer til hoveddøren.


 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.