
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har i dag torsdag modtaget besked om, at ABC Service er erklæret konkurs af retten i Hjørring. Firmaet har indtil dags dato haft en kontrakt med Frederikshavn Kommune om at levere hjemmehjælp til borgere i eget hjem.
Til dknyt oplyser centerchef for Social og sundhedsmyndighed Hans Ole Steffensen, at ABC har betjent 203 borgere:
- ABC har været i kommunen som leverandør gennem adskillige år og fik sidst fornyet kontrakten fra 2014. ABC har, indtil firmaet blev overtaget af Kærkommen ultimo 2014, også leveret hjemmepleje i Hjørring og Brønderslev kommuner. Denne del af virksomheden er overgået til Kærkommen, som jeg er orienteret.
Tidligere ansatte fortsætter
Ved det seneste udbud - der gjaldt aftaler for fire år - kom fire private ind i billedet og har haft omkring 45 pct. af de 2500 ældre, der i Frederikshavn modtager forskellige former for hjælp. Nu er der så tre private tilbage.
Hans Ole Mortensen oplyser, at siden Kærkommen overtog ABC, kunne det fortsætte rengøringen i Frederikshavn, men ikke nu, hvor ABC er konkurs. Kærkommen er ikke godkendt i Frederikshavn. Der er udbud i Frederikshavn igen om tre år.
De berørte borgere vil snarest muligt blive kontaktet af kommunen angående deres mulighed for frit leverandørvalg. For at sikre, at alle borgere fortsat modtager den hjælp og pleje, de er visiteret til, vil den kommunale hjemmepleje træde til med øjeblikkelig virkning, lyder det fra kommunen. Dette vil ske i samarbejde med tidligere medarbejdere ved ABC Service.
ABC Service blev oprettet i 1996 i Østervrå og har betjent kunder i hele Vendsyssel.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.