
NORDJYLLAND: Virksomheder og borgere i Nordjylland skal sikres hurtigt bredbånd ved at gøre det mere attraktivt for private leverandører at udbygge nettet i samarbejde med kommunerne og regionen. Det er målet i et nyt projekt fra erhvervssamarbejdet Business Region North Denmark, i daglig tale blot BRN, lyder det fra regionen.
Flere steder i Nordjylland er der i dag nemlig ingen eller meget dårlig dækning med bredbånd. Det er en udfordring, som skal løses, da den hæmmer både den regionale erhvervsudvikling og bosætning samt begrænser anvendelsen af fremtidens telebaserede sundhedsløsninger.
Projektet skal gøre det mere enkelt at ansøge og få maste- eller gravetilladelser og vil skabe grundlag for, at kommunerne og regionen selv kan etablere og stille såkaldt passiv ikt-infrastruktur til rådighed. Det kan eksempelvis ske ved at lægge tomme rør i jorden, når der graves i forbindelse med arbejde på veje, kloakker eller fjernvarmeledninger. Så kan private leverandører senere skyde fiberkabler igennem de forberedte rør, hvorved de sparer de store omkostninger til gravearbejde. Et sådant samarbejde kan være en god løsning de steder i Nordjylland, hvor de frie markedskræfter ikke af sig selv sikrer udbredelsen af bredbånd.
Første skridt i projektet, som skydes i gang den 1. september, er en kortlægning af mobildækningen. Det skal danne grundlag for prioritering og fremtidig udbredelse af mobilt bredbånd i tæt samarbejde med private leverandører. Dernæst skal der aftale fælles servicemål og procedurer for ansøgning om og godkendelse af maste- og gravetilladelser, så hele processen bliver enklere, hurtigere og mere gennemskuelig til gavn for udviklingen af bredbånd i Nordjylland.
I projektet laves en kortlægning af mobildækning i Nordjylland, og der vil på tværs af kommunerne blive aftalt fælles servicemål og procedurer for ansøgning om og godkendelse af maste- og gravetilladelse til private leverandører.
Desuden tages der initiativ til en tæt dialog og et muligt offentligt-privat samarbejde om ikt-infrastruktur i Nordjylland de steder, hvor de frie markedskræfter ikke selv sikrer udbredelsen af bredbånd.
Projektet har et samlet budget på 5.045.000 kr., hvoraf halvdelen dækkes af Business Region North Denmark, mens den anden halvdel vil blive ansøgt som medfinansiering fra Vækstforum Nordjylland.
Business Region North Denmark (BRN) er et samarbejde mellem Nordjyllands 11 kommuner og Region Nordjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.