Antallet af el- og hybridbiler vil stige markant over de kommende år. På den baggrund etablerer Norlys nu et nyt forretningsområde, der skal sikre nytænkende og økonomisk attraktive ladeløsninger for både privat- og erhvervskunder, oplyser selskabet.
Med ambitionen om over 300.000 Norlys-ladestandere i 2030 etablerer Norlys nu et nyt ambitiøst forretningsområde.
Med en værdikæde fra landvindmøller, som producerer den grønne energi, og hele vejen ud i forbrugernes stikkontakter er vejen banet for etablering af et forretningsområde for ladeløsninger til el- og hybridbiler hjemme hos kunderne privat såvel som på arbejdspladsen.
- Danmark og danskerne står over for et paradigmeskifte – fra et samfund drevet af fossile energikilder til et samfund, baseret på vedvarende energi. Det er kernen i grøn omstilling. Dertil kommer, at den danske regering har en ambition om minimum 760.000 el- og hybridbiler på vejene inden 2030, siger Anders Eldrup, der sidder i bestyrelsen for Norlys Energi.
Norlys leverer i dag grøn strøm til 600.000 privatkunder og mere end 50.000 erhvervskunder. Det forventes, at de første ladestandere vil være i drift kort tid efter sommerferien.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.