
Norlys har sikret sig en aftale om opsætning af 124 nye ladeudtag i Frederiksberg Kommune efter at have vundet et offentligt udbud. Samlet set har energi- og telekoncernen nu vundet udbud om mere end 4.500 ladeudtag i Danmark. Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.
Norlys har vundet tre ud af 13 delaftaler i Frederiksberg Kommunes udbud om opsætning af i alt 500 ladepunkter. Udover Norlys vandt Clever og OK også aftaler.
- Vi investerer massivt i at opsætte ladestandere i hele landet, og i 2024 opsatte vi otte ladepunkter hver eneste dag. Målet er, at det som elbilist altid skal være nemt at finde et sted at lade - uanset hvor i landet man befinder sig, siger direktør for Norlys’ ladestanderforretning Ellen Trolle.
Aftalen med Frederiksberg Kommune kommer blot få uger efter, at Norlys også vandt størstedelen af et udbud, som Københavns Kommune gennemførte. Her skal Norlys opsætte 316 ladeudtag. Norlys har tidligere vundet udbud i de to hovedstadskommuner og føjer indtil videre sammenlagt 827 ladeudtag til ladekortet i kommunerne
Norlys har vundet udbud i 41 kommuner, herunder Aarhus, Aalborg, Odense og en række sjællandske kommuner. Selskabet har også indgået aftaler med offentligt ejede selskaber samt flere statslige myndigheder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.