HORSENS / SØNDERBORG /AABENRAA: Tre kommuner, Horsens, Sønderborg og Aabenraa, bliver fra tirsdag en del af en udviklingsprojekt kaldet "Bæredygtige indkøb".
Projektet, der er faciliteret af KMD, har som mål at udvikle et redskab som kan nudge kommunernes mange indkøbsansvarlige til at træffe bæredygtige valg i indkøbssituationen.
I projektet vil der blive arbejdet med at designe en brugergrænseflade, som gør det nemt at vælge den bæredygtige løsning. Projektet vil også det let at følge op på, om de bæredygtige valg er blevet en god vane, når man efterfølgende trækker data fra indkøbernes fakturaer.
- Konceptet er åbent og teknologiuafhængigt. Det binder sig ikke til bestemte indkøbssystemer. Vi mener, det er vigtigt for løsningens succes, at data integreres til alle de eksisterende indkøbssystemer for at sikre den bredest mulige anvendelse af data og dermed også den størst mulige adfærdsændring, siger rådgivningsdirektør for bæredygtighed i KMD Søren Brixen.
Data skal omsættes til handling
Den enkelte indkøber er ofte decentralt placeret i den kommunale organisation og skal træffe valg om indkøb af mange produkter på kort tid. Desuden er der ofte mangel på viden om, hvilke produkter der rent faktisk er mest bæredygtige.
- Vi har adgang til data om bæredygtighed, men det skal omsættes til handling, når indkøbene konkret bliver foretaget. Vi oplever nemlig, at selv om den enkelte indkøber i dag har masser af gode intentioner, der flugter med kommunens bæredygtige indkøbspolitik, så mangler man konkrete redskaber til at ændre indkøbsmønstre, siger Bo Sørensen, der er udbudsleder i Aabenraa Kommune.
Udviklingsprojektet skal derfor sikre, at viden om produkternes bæredygtighed enkelt og forståeligt integreres direkte i de kataloger, der præsenteres for indkøberen. På den måde ønsker deltagerne i udviklingsprojektet, at indkøberne har den nødvendige viden i den konkrete indkøbssituation. Kommunerne kan samtidig følge op på fremdriften.
Projektpartnerne har aftalt, at produktkategorierne fødevarer og it-udstyr bliver de første i en lang række af produktkategorier, der kommer med i bæredygtighedsprojektet. Rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe A/S indgår i projektet for at sikre at viden om bæredygtighedsparametre for de enkelte produkter bliver identificeret og vurderet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.