
KØBENHAVN: Der er en tendens til, at der i Danmark har udviklet sig en mindre sund udbudskultur. Tilbudsgiverne klager i stigende grad over udbuddene. Samtidig er offentlige myndigheder for forsigtige, når de udbyder opgaver, fordi de forsøger at undgå fejl. Begge dele hæmmer konkurrencen, som ellers ville kunne føre til økonomiske besparelser og mere effektive måder at løse opgaverne på.
Det mener statens udbudsråd, som derfor i dag udgiver vejledningen 'God udbudskultur - udbud med omtanke' med otte anbefalinger.
- Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og koste mange ressourcer. Sådan behøver det ikke at være. En sund udbudskultur kan bidrage til at realisere de positive effekter af konkurrencen om de offentlige opgaver, siger formand for Udbudsrådet, tidligere ISS og SAS-direktør, Jørgen Lindegaard.
De otte anbefalinger for god udbudskultur er følgende:
Før udbuddet offentliggøres:
1. Hav god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen.
2. Tag hånd om at gøre udbudsmaterialet klart og forståeligt og hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til opgaven.
3. Hav fokus på, hvilke mindstekrav der stilles til leverandørernes kvalifikationer (formåen).
4. Anvend udbud til at understøtte innovative og mere effektive opgaveløsninger.
Under udbuddet:
5. Hav dialog om uklarheder i udbudsmaterialet.
6. Hav fokus på muligheden for at korrigere åbenlyse og formelle fejl og mangler og
på, om tilbuddene opfylder mindstekravene til leverancen.
Efter kontrakttildelingen:
7. Hav dialog om tildelingsbeslutningen.
8. Bidrag til at efterleve kontrakten.
Læs mere her
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.