
KØBENHAVN: 13 kommuner har som et alternativ til sociale klausuler indgået en frivillig partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, og der er konkrete forhandlinger i gang med et tilsvarende antal kommuner landet over. Det oplyser Dansk Byggeri.
Den første partnerskabsaftale blev indgået for godt to år siden med Herlev Kommune, Københavns Tekniske Skole og UU-Nord. Der er etableret 56 praktikpladser til unge Herlevborgere på to år. Lignende aftaler i Brøndby og Høje-Taastrup kommuner har det første år giver henholdsvis 10 og 15 nye praktikpladser til kommunernes egne unge.
De fleste sociale klausuler stiller krav om, at virksomheden beskæftiger et vist antal lærlinge, og dermed følger lærlingen virksomheden, mens den udfører kommunale opgaver. I partnerskaberne er det kommunens egne unge, der sikres praktikpladser i virksomheder, uanset om de bygger i kommunen eller ej. Det er branchen, der tager et ansvar.
- Vi er rigtigt godt tilfredse med aftalen, der viser, at byggebranchen tager et ansvar for praktikpladssituationen, og det er naturligvis i Brøndbys interesse, at det er unge fra kommunen, der opnår en praktikplads, siger Ib Terp (S), borgmester i Brøndby.
bi
De 13 kommuner som har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri er Brøndby, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Greve, Herlev, Høje-Taastrup, Ishøj, Norddjurs, Roskilde, Vallensbæk, Varde, Vejen og Vejle.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.