KØBENHAVN: Kommuner, stat og regioner har ofte en politik om, at der skal stilles sociale krav til virksomhederne, der vinder ordrer, men det sker i meget begrænset omfang. Ugebrevet A4 har gennemgået samtlige udbud af opgaver for det offentlige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens database fra februar til september i år, som ifølge loven skal rumme de fleste offentlige udbud over 500.000 kr.
I 2.301 udbud bliver der kun stillet sociale krav 156 gange. Kun i 87 udbud er der hårde sociale klausuler om, at den virksomhed, som vinder ordren, skal uddanne lærlinge, praktikanter eller ansætte dårligt stillede ledige efterfølgende.
Fagbevægelsen er forundret over, at der er så få krav til virksomheder, der får offentlige kontrakter.
- Det er vigtigt, at man tager de sociale klausuler alvorligt og presser på over for virksomhederne, så de tager et ansvar, siger Palle Bisgaard, faglig sekretær i Byggegruppen, 3F.
KL mener dog ikke, at det nødvendigvis er for lidt, at hvert fjortende udbud rummer en social klausul:
- Det afgørende er, at de rigtige udbud får sociale klausuler. Det er for firkantet at sige, at alle offentlige udbud over en bestemt størrelse skal føre til en social klausul, siger Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen under KL.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.