KOLDING: Kolding-firmaet Kære Pleje vil også fremover tilbyde byens borgere såvel hjemmepleje som hjemmehjælp. Det sker, efter at 93 medarbejdere har tilbudt at gå ned i løn. De vil fortsat få den overenskomstmæssige løn, og lønnedgangen vil kun være gældende, indtil firmaets regnskab viser sorte tal på bundlinjen. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.
I første omgang sagde Kære Pleje nej til at underskrive en kontrakt med kommunen, fordi resultatet af en offentlig licitation gav det resultat, at timeprisen fra årsskiftet bliver sat ned til 324 kr. i timen.
Men nu har firmaet meddelt kommunen, at det er indstillet på at underskrive en kontrakt, og i løbet af de kommende dage vil firmaets omkring 400 borgere få en meddelelse om, at de også fremover vil kunne benytte Kære Pleje som leverandør af hjemmepleje og hjemmehjælp.
bi
Foruden Kolding Kommune har Kære Pleje også afdelinger i Fredericia, Vejle, Middelfart og Vejen kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.