Vækstforum Nordjylland og regeringen har indgået en partnerskabsaftale, der skal fremme mulighederne for vækst og beskæftigelse i Region Nordjylland. Aftalen fokuserer særligt på at skabe bedre vækstbetingelser inden for fiskeri og akvakultur, de maritime brancher og sundheds- og velfærdsteknologi.
Samtidig iværksættes et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder.
- Med aftalen intensiverer vi blandt andet samarbejdet om at skabe bedre vækstbetingelser inden for maritime og kreative erhverv, som rummer et stort erhvervsudviklingspotentiale i Nordjylland. Det glæder mig også, at vi med aftalen kan fortsætte og forbedre samarbejdet inden for fiskeri og akvakultur, og så er jeg særligt glad for, at Vækstforum Nordjylland bakker op om vores satsning på et vækstløft til små og mellemstore virksomheder, siger Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).
Også formand for Vækstforum og regionsrådsformand Ulla Astman (S) glæder sig over aftalen.
- Jeg ser især frem til samarbejdet om initiativer, som kan øge den nordjyske beskæftigelse i forbindelse med store anlægsprojekter som eksempelvis byggeri af fremtidens sygehuse, siger hun.
Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) håber at aftalen vil forbedre den digitale infrastruktur.
- Ved at understøtte Vækstforum Nordjyllands koordinerende rolle i arbejdet, kan vi i højere grad målrette indsatsen mod de geografiske områder, hvor udfordringerne er størst, og dermed sikre bedre betingelser for bosætning og erhvervsudvikling i regionen.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.