Regeringen vil have bedre styring af sygehusbyggerier

Ingen af de involverede parter har haft de fornødne kompetencer til at løfte opgaven med at bygge og styre de enorme supersygehusprojekter. Det er essensen af en kritik, der nu rettes mod embedsmænd, byggebranchen og politikere i regioner og skiftende regeringer i sagen om kuldsejlede sygehusbyggerier, skriver Berlingske.

Kritikken optræder i en evaluering, som eksperter i store byggeprojekter fra blandt andet DTU har udført for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den får nu regeringen til at bebude en skærpet indsats for at forbedre styringen af de enorme byggerier, både af de nuværende og fremtidige byggeprojekter i sundhedsvæsenet.

- Vi må desværre konstatere, at det ikke er lykkedes i tilstrækkelig grad at overholde tidsplaner og budgetter, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. I sidste ende er det jo skatteborgerne, der kommer til at betale ekstraregningerne for byggerierne, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til avisen.

Det fremgår af "Status for de kvalitetsfondstøttede sygehusbyggerier" pr. 1 kvartal 2024, at de 16 støttede sygehusbyggerier, som regionerne er bygherrer for, mens staten støtter og fører tilsyn, har en samlet ramme på 59, 1 mia. kr. Byggerierne er dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler og dels helt nye hospitaler.

Af de 16 er 10 byggerier taget fuldt i brug og tre delvist. Byggerierne skal tages i brug løbende frem mod 2027. De seks igangværende byggeprojekter er alle sat under skærpet tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det gælder Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Aalborg Universitetshospital, Universitetshospital Køge og Nyt Odense Universitetshospital.

Evalueringsrapporter for ibrugtagne projekter kan ses her.